onsdag den 28. maj 2008
Netmusik med besvær
Jeg har forespurgt unge mennesker, som har deres gang i vores hjem, om de kender netmusik. "Net.. hvadfor noget?" bliver der svaret, så selv om netmusik må betegnes som en succes, er der stadig et potentiale, som det ikke er nået endnu. Måske skyldes det, at netmusik konkurrerer med lovlige og ikke mindst ulovlige muligheder for at hente musik på nettet - og som kan høres i mere end 7 dage.
Vi mærker her på biblioteket ikke meget til netmusik-brugere, da det jo netop drejer sig om, ikke at gå på biblioteket. Jeg har dog været ude for en låner, der spurgte om en sang lige her og nu, fordi hun skulle hjem og skrive festsang, og ville have melodien helt present. Da den pågældende var udlånt, blev hun meget glad, da jeg slog op i netmusik og viste hende, hvordan hun fik pin-kode, kom ind, søgte o.s.v. Problemet er, om hun nogensinde fandt ud af at hente det ønskede stykke musik, og selv fik det lagt ind på nettet. For nemt er netmusik ikke. Efter at have forsøgt forgæves at følge vejledningen, lykkedes det mig endeligt, da jeg lagde vejledningen langt væk, og begyndte helt forfra. Det er noget med at holde styr på sine mapper, pakke ud, overvåge og tilføje. Men når man først har øvet sig, går det som smurt.
Jeg synes netmusik er en god ting. Man har mulighed for 30 sek. lytten inden man lægger i kurven, og udvalget er stort, også med titler, der ikke findes i netpunkt. Men vi skal blive gode til at fortælle lånerne om tilbuddet, og have tid til at vejlede dem.
Men netmusik er et supplement. Der bør stadig være mulighed for at købe og låne cd'er og for den sags skyld også lp'er, som stadig fremstilles. Man skal kunne stå og bladre i kasser på biblioteker og i forretninger og finde spændende ting med flotte omslag, teksthæfter og fyldig omtale. Så lad os krydse finge for, at den faste form holder endnu.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Finn. Jeg er altså 100% enig, og hvor du formulerer det fint.
Netmusikken er lidt for svær, for vi ved at folks tålmodighed er lille - de har jo masser af alternativer.
Jeg håber, at man hurtigt finder frem til alternativer som streaming, eller måske helt kan droppe drm-sikringen på netmusikken.
Send en kommentar