Hvor tit har man ikke tidligere ledt desperat efter billeder af "Napoleon til hest" m.m. i diverse bøger. Billedsøgning på internettet er en gave til enhver bibliotekar, og søgeresultaterne er ofte overvældende. "Flickr" giver ikke meget nyt i forhold til det, vi kan i forvejen; billederne virker i mange tilfælde alt for private, og søger man f.eks. på Dyrehavsbakken, får man også billeder af Tivoli. De lokale biblioteker har ikke været flittige til at lægge billeder ind, men prøv f.eks. at søge på "biblioteker Stege" og se, hvad der sker. Der er imidlertid andre fine billeder fra både Lolland og Falster, og det er jo kun et spørgsmål om tid, før der også er noget fra bibliotekerne. Søgte på Thomas Dausgaard og fik et cd-cover (ikke portræt), men søgning på Dag Solstad gav et fint billede af forfatteren. Ved brug af udvidet søgning fik jeg også billeder fra Kolding Bibliotek, uden at få direktøren fra Det Kongelige Bibliotek med. Skal jeg søge på billeder til lånerforespørgsler eller til plakater, vil jeg nok foretrække billedsøgning i Google, der har avancerede søgemuligheder, med valg af filtype, farve og størrelse. (Og så ikke et ord om ophavsret).
Jo - Napoleon til hest kan også findes i Flickr, men billedsøgning i Google giver flere valgmuligheder.
tirsdag den 22. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar